Hvordan bryder du fri af medafhængighed?
I det følgende vil jeg beskrive fem veje til at kunne bryde fri af medafhængighed.
Fokus er primært på familier med rusmiddelproblemer og relationer med psykisk vold, men kan også vedrøre andre nære, komplicerede relationer.
Husk på, at relationer og relationelle dynamikker som udgangspunkt er komplekse. Der er flere veje at gå.
Med de følgende bud kommer du dog godt fra start.
1. Opsøg viden om medafhængighed
Når du lærer mere om relationelle dynamikker og får indsigt i, hvad medafhængighed er, vil du også få nye perspektiver på din aktuelle situation og dermed andre handlemuligheder.
Denne viden og nye indsigt kan som bonus medvirke til at afmontere eventuel skam og skyld, som kan virke handlingslammende.
Medafhængighed er en relationel dynamik.
Den ses ofte i familier med rusmiddelproblemer, hvor de pårørende overtilpasser sig den afhængiges adfærd og behov. De gør det typisk for kunne opnå en form for kontrol og forudsigelighed i en ellers kaotisk og emotionel utryg hverdag.
Det handler om gradvist at opgive dele af sig selv for at kunne overleve i relationen. Det sker ikke nødvendigvis bevidst.
Det har dog som konsekvens, at de pårørende gradvist mister fornemmelsen for sig selv og deres egne behov og følelser.
Det kan påvirke selvværdet i negativ grad, når man over længere tid skubber egne behov i baggrunden for at indrette sig efter en anden persons adfærd.
Medafhængighedsdynamikken ses også i relationer, hvor der udøves psykisk vold og andre nære, komplicerede relationer.
Læs mere om medafhængighed i mit blogindlæg ”Hvad er medafhængighed?” her.
2. Bryd tavsheden – betro dig til en nærtstående
Medafhængighedsdynamikken kan have medført, at du står alene med dine tanker og følelser.
Du kan længe have tilsidesat egne behov og være i tvivl om, hvad du egentlig har brug for og længes efter.
Måske føler du også skyld og skam, hvilket kan forstærke tavsheden.
Det kan have ført til, at du har isoleret dig psykologisk og følelsesmæssigt, men også fysisk.
Måske ses du ikke så ofte med andre nære som før – eller når I ses, holder du dig fra at dele dine tanker og oplevelser med dem?
Det er vigtigt at bryde tavsheden og lade én eller flere, som du stoler på, få indblik i din situation.
Du kan spejle dig i deres reaktioner og få bekræftet, at du er havnet i en uhensigtsmæssig, usund relation og situation.
Det kan hjælpe dig til at få en bedre fornemmelse for, hvad du kan acceptere i en nær relation. Dermed kan du stå mere styrket i at træffe andre og mere sunde valg for dig.
3. Brug mere tid med dem, du holder af
Når du er del af en usund relation eller familie, hvor medafhængighedsdynamikken dominerer, kan du gradvist miste fornemmelsen for, hvordan en sund og nærende relation føles og bør være – for dig.
Derfor er det meget givende at bruge mest mulig tid med nære venner og/eller familiemedlemmer, som du føler dig følelsesmæssigt tryg ved og hvor du kan være dig selv. Hvor du har følelsen af, at du er god nok som du er.
I sunde, nærende relationer er der gensidig respekt for hinandens behov, følelser og tanker.
I sunde, nærende relationer er der plads til uenighed og forskellighed – OG villighed til at forsøge at rumme hinanden på trods. Der er villighed til at nærme sig hinanden og løse uenighed eller konflikt sammen.
(Op)søg de nærende relationer i din omgangskreds mest muligt.
Brug mindst muligt tid i den usunde relation, hvis det aktuelt ikke er muligt at slippe den helt eller ændre den.
4. Vid, at det er normalt, at du kan føle skyld og/eller skam
Det kan føles pinligt eller skamfuldt at dele dine oplevelser.
Måske forstår du ikke selv, hvordan du er havnet i din situation eller i relationen.
Og hvis du er vokset op med rusmiddelproblemer eller psykisk vold i din familie, har du stået ganske forsvarsløs over for det.
Det er ikke unormalt, at børn kan rette problemet indad og tage ansvar for det, de voksne ikke har formået at gøre.
Medafhængighedsdynamikken medfører, at du må undertrykke visse behov og følelser for at kunne overleve i relationen.
Disse behov og følelser bliver dermed ”forkerte” og oftest meget skamfulde at udtrykke.
Du kan også føle skam eller skyld over at bryde tavsheden og dele dine oplevelser med andre. Du kan føle, at du hænger den anden person eller din familie ud.
Din krop vil typisk advare dig mod at give udtryk for dine oplevelser, da det har været ”forbudt” at gøre i relationen eller i familien. Du kan derfor få kropslige signaler som fx ondt i hovedet, jag i maven, uro, angst eller andet ubehag.
Hold fokus på, at du ved at bryde tavsheden gør en omsorgsfuld og selvkærlig gerning, som vil bringe dig i bedre kontakt med dig selv. Dermed vil du også kunne indgå i mere nærende og sunde relationer, fordi du står ved dig selv og dine behov.
Skam opløses bl.a. ved at sætte ord på dine oplevelser og følelser, og ved at få dem spejlet og bekræftet af andre, du føler dig tryg ved.
5. Opsøg professionel hjælp
Det at bryde fri af medafhængighed kan være en udfordrende og forvirrende proces.
Opsøg professionel hjælp hos en psykolog med særlig viden og erfaring på området. Denne kan tage dig trygt igennem processen og hjælpe dig med at bearbejde de svære, og oftest modsatrettede, følelser.
At være del af en uhensigtsmæssig relationel dynamik, hvor egne behov og følelser over længere tid skubbes i baggrunden og måske undertrykkes helt, kan påvirke selvværdet negativt og din fornemmelse for, hvad du egentlig har brug for og lyst til.
Du kan få kvalificeret hjælp til at bryde fri af medafhængigheden og redskaber til at skabe sunde, nærende relationer til andre. Du kan genvinde troen på, at der er så meget mere godt i vente til dig i livet.
Tak for at læse med.
Booking
Book tid til samtaleterapi hos psykolog Camilla Westh her: Booking,
Læs mere:
“Er du vokset op i en familie med rusmiddelproblemer? – Del 1”
“Er du vokset op i en familie med rusmiddelproblemer? – Del 2”
“Parforholdet – dansen mellem selvstændighed og afhængighed”.