Hvad handler konfliktmønstrene om?
For det første må det understreges, at vi alle handler på måder, der kan virke uhensigtsmæssige, når vi bliver pressede og følelsesmæssigt ramte.
Det er fuldstændig normalt – og forventeligt – at man kan få en enten undvigende eller opsøgende adfærd, eller en blanding af dette, når sårbarheden banker på, og når man forsøger at komme væk fra den ved at gå i skjul eller forsøge at råbe den anden op.
Konfliktmønstre kan være knyttet til relationelle erfaringer
Hvordan vi hver især reagerer ved konflikter i parforholdet kan hænge sammen med vores relationelle erfaringer og tidlige samspil med nære omsorgspersoner.
Det kan derfor være gavnligt at være undersøgende på:
- Hvad er ens erfaringer med at være i konflikt med andre?
- Hvilke rollemodeller har man haft for det at være i konflikt, reparere på brud i kontakten, og at vise omsorg og trøst?
- Hvor meget eller hvor lidt hjælp fik man til at være i og reparere konflikter?
Den andens adfærd kan trigge noget “gammelt” i os, som forårsager en negativ respons.
Måske har vi ikke tilstrækkeligt gode erfaringer med at række ud og faktisk blive set og hørt.
Det kan have fået den betydning for os, at dét at være sårbar, er farligt eller ubelejligt.
Noget, der bliver afvist eller latterliggjort.
Derfor kan vi holde os fra at dele fra et mere sårbart sted.
Vi holder os fra at dele, at vi faktisk føler os usikre; at vi er bange for at være uelskelige eller utilstrækkelige.
At vi egentlig bare længes efter at mærke samhørigheden og kontakten mellem os.
Konfliktmønstret kan på paradoksal vis være vores bedste forsøg på faktisk at opnå kontakt til hinanden.
Vi får dog imidlertid ikke vist, hvordan vi egentlig har det på indersiden.
I stedet kan vi med vores adfærd (dét, vi viser på ydersiden) komme til at skabe endnu mere afstand mellem os.
Vi bliver fx endnu mere undvigende, som den anden kan opfatte som, at vi er ligeglade med dem.
Eller, vi kan blive endnu mere opsøgende, hvilket kan føles overvældende og afkrævende for den anden.
Parterapi: Mønstret er skurken, ikke jer
At være i en voksen tilknytningsrelation medfører, at vi er følelsesmæssigt investerede i hinanden.
Dét, vi gør og siger, har betydning for den anden part. Vi betyder enormt meget for hinanden.
Og vi er nødt til (at risikere) at lade os påvirke af hinanden, for også at kunne nærme os hinanden.
Heldigvis er tilknytnings- og konfliktmønstre kontekstafhængige og påvirkelige. Det vil sige, at de kan ændre sig.
Man kan tilegne sig en tryg tilknytning med tilstrækkelige erfaringer. Og på samme vis kan man få et mere trygt og stærkt parforhold.
I emotionsfokuseret parterapi arbejder vi både med de intrapsykiske processer; dét, der sker på indersiden hos den enkelte og de relationelle erfaringer, personen har med sig.
Og så arbejder vi med de interpersonelle processer; dét, der aktuelt foregår imellem parret og identificering af det negative konfliktmønster, der kan tage dem væk fra hinanden.
Igennem dette arbejde vil I styrke forbindelsen mellem jer. Det vil oftest skabe et stærkere bånd, vi-følelse og gøre relationen mere tryg.
Efterhånden bliver det nemmere at være et team om de udfordringer og svære følelser, der kan opstå i parforholdet.
Jeres parforhold styrkes gennem det at lære at være mere til stede i sårbare samtaler sammen, ikke ved at undgå dem.