Graviditet, familiedannelse og efterfødselstid

minnie-zhou-0hiUWSi7jvs-unsplash

Har I haft familieforøgelse fornyligt?

En omfattende og til tider omvæltende livsovergang, er bestemt overgangen til forældreskabet. Den begynder allerede ved (eller inden) graviditeten og kan opleves vidt forskelligt, hvad enten man er den gravide eller partneren.

Som nybagt forældrepar kan I opleve det overvældende at have skabt et nyt, vidunderligt liv, som ændrer hverdagen fra den ene dag til den anden.
Jeres lille ny families trivsel kan blive udfordret af bekymringer og tvivl om tilgangen til barnet.

I overgangen fra kærester til forældre vil jeres parforhold være under forandring. I oplever måske kommunikationen imellem jer blive udfordret.
Det kan gå udover den fysiske og følelsesmæssige intimitet imellem jer, og måske oplever I defor en begyndende afstand til hinanden.

Det er ganske normalt. Og kan føles rigtig udfordrende.
Det handler om, hvor længe og i hvor grad det svære kommer til at fylde mere fremfor det skønne ved at være blevet forældre sammen.


Hvorfor kan I overvældes som nybagt familie?

Husk på, at selvom der bliver født børn (og nybagte familier) hver dag året rundt, så har I aldrig prøvet det før!
Der følger ingen manual med og det er svært at tænke sig til, hvordan det bliver for jer.

Hver familie og hvert barn er forskellig, og adskillige forhold kan påvirke hvilke udfordringer, I vil møde og hvordan I kan løse dem.

Nogle gange skal der kun mindre ændringer til for at genskabe glæde og mening i hverdagen, andre gange kræver det mere.
Lad os sammen finde ud af, hvad der vil få jer på rette spor igen, så I kan nyde jeres nye familieliv – og parforhold – endnu mere.

Baby er selvfølgelig velkomne, hvis I ikke kan finde pasning eller blot ikke er klar til at lade jeres barn blive passet af andre.  



Tegn på efterfødselsreaktion eller -depression?

Tag fat i jeres sundhedsplejerske, hvis du oplever, at hverdagen og forældreskabet synes uoverskueligt og du oplever nedsat humør, energi og er ekstra træt.
Måske har du tegn på en efterfødselsreaktion eller begyndende -depression. Din sundhedsplejerske kan hjælpe dig med at vurdere symptomerne og henvise dig til et relevant tilbud i din kommune.

Du er også velkommen til at kontakte mig og høre mere om at gå i et forløb hos mig, hvor jeg vil hjælpe dig med at få det bedre, så du kan få overskud til din hverdag igen og nyde din familie endnu mere.

Psykolog Camilla Westh
Cand.psych.aut.
CVR: 32023010

Mail: psykologcamillawesth@protonmail.com
Tlf. 93 93 80 44
Adresse: Slagelsegade 1, 4. tv, 2100 København Ø

© 2024 Psykolog Camilla Westh