Hvilke typiske konfliktmønstre ses i parforholdet?
Et helt almindeligt mønster er dét, hvor den ene part trækker sig og bliver undvigende, mens den anden part bliver insisterende og mere opsøgende i kontakten.
For bedre at forstå hvordan en konflikt med dette mønster kan opstå og eskalere, vil jeg her komme med et eksempel på et undvigende-opsøgende konfliktmønster.
Eksempel på et undvigende-opsøgende konfliktmønster
Det er fredag, sent på eftermiddagen, og Hans er på vej hjem fra arbejde efter en lidt presset uge.
Karen og børnene er hjemme.
Børnene leger på gulvet i køkken-alrummet og Karen står ved køkkenbordet og snitter grønsager, mens hun følger lidt med i børnenes leg. Hun er lidt træt og glæder sig til Hans kommer hjem og hjælper til.
Inden Hans sætter nøglen i døren får han en tanke:
”Åh, det bliver dejligt med weekend. Jeg glæder mig til at se min kone og børn. Meen det kunne nu også være rart, hvis de ikke allerede var kommet hjem, så jeg lige kunne ligge lidt på sofaen og slappe lidt af”.
Hans ryster tanken af sig, drejer nøglen om og døren går op. ”Far!” råber børnene glade i kor og løber ham i møde.
Karen smiler til ham fra køkkenet og spørger ”Har du haft en god dag? Og hey – skat, kan du ikke komme og hjælpe mig her?”.
Hans er glad for at se sin familie, men mærker også noget uro inden i. Der går nogle sekunder før han svarer: ”Hej skat. Jo, jeg kommer om lidt.” Han går ud i entréen for tage sit overtøj af.
Hans hører et ”bip” fra sin arbejdstelefon og tjekker mailen. Han står et stykke tid med sin telefon og overvejer om han skal svare mailen nu eller lade den vente til efter weekenden.
”Hey Hans. Hvad laver du?” Karen er kommet ud til ham i entréen. Han kigger lidt forvirret op.
”Nå, ikke noget. Jeg kommer nu.” svarer han og kigger ned på telefonen igen.
Karen mærker en snigende irritation og tænker for sig selv: ”Hvad laver han herude med den telefon? Hvorfor kommer han ikke og hjælper mig? Er der mon noget galt?”.
Hun spørger ham til det sidste. Hans afviser, at der er noget galt.
Han mærker et pres over arbejdsmailen og nu også et pres over, at Karen spørger ind til ham.
Egentlig kunne han godt bare lige bruge lidt ro til at samle sig ovenpå arbejdsugen.
Han siger dog ikke noget, men går ind i køkkenalrummet og sætter sig på gulvet og kigger på børnene. Det er rart lige at sidde her lidt.
Karen kan ikke slippe sin fornemmelse og spørger igen: ”Du virker altså lidt fraværende. Er du sikker på, der ikke er noget galt?”.
Hans svarer, at der ikke er noget galt og at han nok bare er lidt træt.
Karen smiler omsorgsfuldt, men mærker nu også en større frustration inden i.
Hun er også træt efter en lang arbejdsuge. Og så kommer han hjem, er fraværende og sætter sig på gulvet, mens hun står alene og laver aftensmad.
Hun føler sig forladt. Og ligegyldig.
”Ok. Men det kunne nu være rart hvis du kunne hjælpe mig lidt her!” får hun sagt lidt spidst til Hans.
Hendes ord rammer ham.
Han føler sig forkert og utilstrækkelig. Og har egentlig ikke meget lyst til at rejse sig. Uroen inden i er blevet til irritation.
”Jeg kommer om lidt” siger Hans og går ud på badeværelset for at samle sig lidt.
Da han kommer ud igen, er Karen rasende: ”Nu har jeg igen lavet det hele. Du gider jo ikke deltage! Det er bare typisk dig”.
Hans føler sig anklaget og mærker vreden, men tøjler den: ”Rolig nu. Jeg var jo på vej”, siger han.
Karen kigger irriteret på ham og han går opgivende ind i tv-stuen.
”Hvor skal du hen? Så går du bare!?” råber Karen vredt efter ham.
”Jamen, du sagde, du havde lavet det hele nu? Og det virker ærligt talt ikke som om, du har lyst til, jeg er i køkkenet med dig”, svarer Hans.
Karen sukker dybt og Hans tænder tv’et. Børnene mærker også den dårlige stemning og kigger søgende på Karen. Karen beroliger dem. Resten af aftenen er der en lidt halvlunken stemning.
Hvad skete der på indersiden?
I ovennævnte eksempel har både Hans og Karen en indre oplevelse af ikke at blive mødt eller set.
Og de får ikke givet udtryk for deres oplevelser og behov, som kan føles sårbart på indersiden.
I stedet for at melde ud på en rolig måde, som den anden part kan høre og forstå, reagerer de hver især med henholdsvis at trække sig og blive opsøgende.
Deres adfærd vækker imidlertid svære følelser hos dem begge, som forstærker mønstret endnu mere:
Hans går i skjul, mens Karen bliver lidt som en kaktus, der forsøger at stikke til Hans for at få en reaktion. Det har imidlertid modsat effekt og Hans bliver derfor mere undvigende.
På indersiden føler han sig utilstrækkelig og ikke god nok. Han føler sig angrebet af Karen og forsøger at nedtrappe konflikten ved at fjerne sig fra den. For at få ro på.
Hans’ adfærd får den betydning for Karen, at han er ligeglad med hende. Hun føler sig forladt og oplever at stå alene.
I et forsøg på at nå ind til Hans, bliver hun mere opsøgende og spids i sin kommunikation. Hvis hun bliver mere tydelig, vil han måske endelig høre hende. Håber hun.
Resultatet af deres indbyrdes dynamik bliver, at Hans og Karen ender med at stå alene på hver deres ø, frustrerede og afmægtige. Og med en følelse af, ikke at være blevet set eller hørt.
Hvad handler mønstrene om? Læs med i del 3 her.